I Greppi di Silli


Lille familiegård i Chianti Classico i Toscana

I Greppi di Silli producerer et stærkt begrænset antal af deres vine. Alle flasker er derfor nummereret. Det varierer fra år til år, hvad de producerer og hvor meget der bliver produceret.

Vinhuset laver en hvidvin og to rosévine, som allerede er udsolgt for den aktuelle årgang. Derudover producerer de to rødvine, en på 100% Sangiovese og en på 100% Punigtello. De to rødvine har vi i Turtle Wine fået lov til at få et begrænset parti hjem af. Vi er meget spændte på at udvide vores sortiment med disse fantastiske vine fra den lille familiegård I Greppi di Silli.

 

Historien om I Greppi di Silli

Gianni Alfani realiserede sin største drøm i 1934, da han købte vingården. Efter købet var hans tanke at gøre produktionen mere produktiv ved at plante nye, moderne og specialiserede vinstokke. Derved kunne han sikre vingårdens fremtid og holde sin drøm i live.

 

I 1940 begyndte Gianni, assisteret af hans motiverede sønner Giuseppe og Tito, trin for trin at beplante vinmarkerne med lokale druesorter som Sangiovese, Canaiolo, Malvasia Nera, Pugnitello, Trebbiano, Malvasia Bianca og Moscato Giallo, samt en lille del af de franske druesorter, Merlot og Viognier.

I begyndelsen mente Gianni Alfani og hans to sønner Giuseppe og Tito, at de ville have en større chance for succes ved at kombinere deres arbejde med deres venner og naboer ved at arbejde sammen i en fælles kælder med et fælles mål.

Det blev starten på et fælles eventyr idet at de var blandt de første 14 stiftende medlemmer af andelsvinhuset Castelli del Grevepesa.  

Andelsvinhuset anvender i dag en stor del af sine dyrebare druer til Clemente VII Selections, en af ​​de mest værdsatte vine af andelsvinhuset i Toscana.

 

Valget om at starte andelsvinhuset gav Gianni og hans sønner muligheden for at koncentrere sig om opførelsen af ​​nye vinmarker.

I 1990'erne bragte Michele og Nicolas, sønner af Giuseppe og Tito, nye ideer til gården. Det startede med at plante nye vinstokke på deres egen vinmark, som skulle bruges til deres egen serie af vine. Udvalget og udbyttet af disse lokale druer var med til at skabe en grobund for videreudvikling af de lokale druesorter og vine.



Foruden vin og olie producerer familien honning og har deres bistader mellem oliventræerne og vinmarken. 

 

Vingårdsområdet hos I Greppi di Silli strækker sig over 5,5 hektar vinmarker med en sydvestlig eksponering i en højde mellem 200 og 300 meter over havets overflade.

Vinmarkerne forvaltes i hånden i alle deres sarte faser for at sikre den bedste kvalitet og hver enkelt vinstok får den opmærksomhed den behøver.

Høst af druerne sker altid i hånden, i kasser eller kurve alt efter den type druer, der høstes eller vine, der skal laves.

I dag fortsætter familien dyrkningen af ​​vinstokkene og produktionen af deres ​​vin. De prøver nye metoder år efter år med det mål om øge produktets kvalitet.

For Michele og I Greppi di Silli er det meget vigtigt at have respekt for naturen og miljøet. De har en recirkulerende tankegang i deres måde at drive gården på. De fjerner ikke noget fra naturen, som ikke skal fjernes og det som de fjerner fra planterne og træerne lader de ligge i marken, så naturen får naturlig næring. Deres håb er at efterlade naturen endnu smukkere og renere for fremtidige generationer.

Vores møde med I Greppi di Silli

 

Vores første møde med den lille producent I Greppi di Silli skete på den hyggelige restaurant Osteria di Casa Chianti. Med vinkortet i hånden faldt øjnene straks på I Greppi di Sillis vin ’Proxima Saecvla’, som er lavet på den gamle Toscanske drue, Pugnitello. Vi er altid nysgerrige på at prøve nye og lokale druesorter, derfor var der ingen tvivl om, at dette var vinen, vi skulle smage.


Det første vi lagde mærke til ved Proxima Saecvla var den fantastiske flotte flaske og det helt specielle label. Label kanten på forsiden var afrevet og det var fæstnet med et voksstempel. På bagsiden kunne vi se at vi sad med flaske nummer 196 ud af blot 580 flasker produceret for årgang 2017. Vinen smagte helt fantastisk og druen havde virkelig sin helt egen stil.


Den efterfølgende morgen kørte vi ud til I Greppi Di Silli. Her mødte vi Michele, hans kone Ilaria og Giada der arbejder på vingården og deres Agriturismo. Fra første håndtryk knitrede kemien mellem os og den lille familiegård og vi blev inviteret til at smage deres lille, men udsøgte vinudvalg. Det blev starten på smagfuldt samarbejde med familien Alfani og Turtle Wine. Et par uger senere var Phillip og hans kæreste Christina på besøg hos I Greppi til en 'smage aften' som de afholdte for deres gæster i deres Agriturismo. Dette var den sidste af slagsen for sæsonen og her fik vi lov til at smage på alle deres vine samt en masse lækre hjemmelavede samt lokale retter. 


Halvanden måned senere bestilte vi den første ordre hos I Greppi di Silli. Her modtog vi de sidste 60 flasker af deres helt specielle Proxima Seacvla og 90 flasker af deres Alfani lavet på Sangiovese. Hver flaske fra den lille familiegård har håndskrevet flaskenummer og årgang på etiketten.


For Michele fra I Greppi di Silli er det meget vigtigt at have respekt for naturen og miljøet. De fjerner ikke noget fra naturen, som ikke skal fjernes og det som de fjerner fra vinstokken og træerne lader de ligge i marken, så naturen får naturlig næring. Deres håb er at efterlade naturen endnu smukkere og renere for fremtidige generationer.


Foruden produktionen af vin, producerer de også olivenolie og honning. Deres bistader står imellem vinmarken og olivenlunden og er med til at løfte områdets biodiversitet. 


Til højre kan du se et par billeder fra den første aften hvor vi faldt over 'Proxima Seavle' samt vores besøg hos I Greppi di Silli

IMG_7993
IMG_7991
IMG_8009
IMG_8703
219917185_4256752951075568_8285678985523173230_n
IMG_8501
IMG_8500
IMG_8515
IMG_8505
IMG_8529
IMG_8526
IMG_8520
IMG_8519
IMG_8531
242764549_4452551524829042_7993172300190458377_n